Produktbemærkninger til Adobe Drive 2.1Berørte produkter
Produktbemærkninger til Adobe® Drive 2.1
Velkommen til Adobe Drive 2.1. Dette dokument indeholder de seneste produktoplysninger, opdateringer og fejlfindingstip, som ikke findes i dokumentationen til Adobe Drive.
Oversigt
Adobe Drive gør det muligt at oprette forbindelse fra Adobe Creative Suite 4 og Creative Suite 5 til DAM-servere (Digital Asset Management). De forbundne servere vises på din computer som en monteret harddisk eller et tilsluttet netværksdrev. Når du har forbindelse, kan du få adgang til serverfiler på forskellige måder. Du kan bruge Windows Stifinder eller MAC OS Finder samt dialogboksene Åbn, Importer, Eksporter, Placer, Tjek ind, Gem eller Gem som i Adobe Photoshop, Adobe Bridge, Adobe Illustrator og Adobe InDesign.
Hentning af Adobe Drive 2.1 fra Adobe.com giver slutbrugerne af CS4 og CS5 adgang til filer, der er lagret i en Version Cue Server CS4-installation.
Adobe Drive 2.1 kan udvides til at understøtte adgang til tredjeparters aktivstyringssystemer. Leverandører af aktivstyring kan levere en tilpasset forbindelse til Adobe Drive 2.1, så det er muligt at bruge de aktiver, der er lagret i deres informationsbase. Når Adobe Drive først er tilpasset af en DAM-leverandør, repræsenterer programmet indholdet af DAM-fjernsystemet som et netværksdrev på brugerens filsystem og muliggør anvendelse af "oplyste" brugerfunktioner inde i Creative Suite-programmer, f.eks. visning af versionsoversigt eller tilføjelse af kommentar ved indtjekning, når en fil gemmes. Disse Creative Suite-funktioner er kun til stede, når Adobe Drive (sammen med en DAM-leverandørs tilpassede forbindelse) er installeret på brugerens computer. Få leverandøren af aktivstyring til at bekræfte tilgængeligheden af en Adobe Drive 2.1-forbindelse til leverandørens system.
Nyheder
Adobe Drive 2.1 inkluderer følgende nøgleopdateringer og en række vigtige rettelser.
CMIS Connector
Den hentede Adobe Drive indeholder en forbindelse til CMIS-kompatible aktivlagre. Denne ekstra funktionalitet understøtter forbindelse via brugergrænsefladen i Adobe Drive 2.1 til ethvert aktivstyringssystem, som understøtter CMIS-grænsefladen (Content Management Interoperability Specification). CMIS er en standard til forbedring af samkørslen mellem DAM-servere (Digital Asset Management). Den angiver en domænemodel plus et sæt af tjeneste- og protokolbindinger for webtjenester (SOAP) og AtomPub. Se CMIS-introduktionen på http://en.wikipedia.org/wiki/Content_Management_Interoperability_Services og CMIS-standarden på http://docs.oasis-open.org/cmis/CMIS/v1.0/cmis-spec-v1.0.pdf.
Forbedrede API-forbindelser
- Der er tilføjet flere API'er for at forbedre udvidelsesmulighederne
- Kommentarer går ikke længere tabt, når en version forfremmes
Adobe Drive
Ved tilføjelse af et drev eller indstilling af en kilde- og målserver til dataoverflytning vises alle tilgængelige forbindelser automatisk i brugergrænsefladen til Adobe Drive. Det er også muligt at tilpasse forbindelsernes navne, ikoner, beskrivelser m.m.
Når Adobe Drive bruges til at oprette forbindelse til Version Cue CS4 Server, returnerer Adobe Drive ikke længere fejlen “Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren” når en Version Cue Server har en URL, der ikke starter med versioncue://.
Mindste systemkrav
Adobe Drive 2.1 bruges sammen med Creative Suite-produkter (Photoshop, InDesign, Illustrator, Bridge). Se systemkrav til Adobe Creative Suite 5: http://www.adobe.com/dk/products/creativesuite/design/systemreqs/
Adobe Drive- og CMIS Connector-installation kræver 500 MB ledig plads på harddisken.
Installation af programmet
Hent Adobe Drive fra: http://www.adobe.com/go/adobedrive
I Windows:
- Du skal have administratorrettigheder til installationen.
- Pak installationspakken ud i en lokal mappe.
- Dobbeltklik på filen setup.exe for at starte installationsprocessen.
I MAC OS:
- Du skal have administratorrettigheder til installationen.
- Dobbeltklik på det hentede DMG-arkiv. Det monterer en lokal volumen i MAC OS Finder.
- Gå til denne volumen, og dobbeltklik på Install.app for at starte installationsprocessen.
Afinstallation af programmet
- I Windows XP: Gå til Kontrolpanel > Tilføj/fjern programmer, og vælg "Adobe Drive 2.1".
- I Windows 7: Gå til Kontrolpaneler > Programmer og funktioner, og vælg "Adobe Drive 2.1".
- I Windows Vista: Gå til Kontrolpaneler > Programmer > Fjern et program, og vælg "Adobe Drive 2.1".
- I Mac OS: Gå til Programmer > Hjælpeprogrammer > Adobe Installers, og dobbeltklik på "Fjern Adobe Drive".
Kendte problemer
Du kan finde oplysninger om kendte problemer med Adobe Drive 2.1 på http://www.adobe.com/dk/support/adobedrive
Kundepleje
Kundeservice
Adobe Kundeservice yder hjælp til produktoplysninger, salg, registrering og andre ikke-tekniske spørgsmål. Du kan få oplysninger om, hvordan du kontakter Adobe Kundeservice, ved at besøge Adobe.com og klikke på Kontakt.
Supportplanmuligheder og tekniske ressourcer
Hvis du har brug for teknisk assistance til dit produkt, herunder oplysninger om supplerende og gebyrbaserede supportplaner og fejlfindingsressourcer, kan du få flere oplysninger på http://www.adobe.com/go/support_dk. Uden for Danmark skal du gå til http://www.adobe.com/go/intlsupport_dk, klikke på rullemenuen under spørgsmålet "Vil du se andre lande og regioner?", vælge et andet land, og derefter klikke på Go. Du kan også klikke på (skift) ud for landenavnet øverst på skærmbilledet for at vælge et andet land eller en anden region.
Gratis fejlfindingsressourcer omfatter Adobes supportvidensbase, Adobes bruger til bruger-fora m.m, Adobe Support Advisor med mere. Vi gør hele tiden flere værktøjer og oplysninger tilgængelige online, sådan at du får flere muligheder for at løse eventuelle problemer så hurtigt som muligt.
Andre ressourcer
Find et Adobe-autoriseret undervisningscenter
Find en Adobe-autoriseret trykkeritjenesteudbyder
© 2011 Adobe Systems Incorporated. All rights reserved.
Dokument-id
(cpsid_85624)
Sidst opdateret
2011-01-20
OS
Mac OS 10.5
Mac OS 10.6
Windows Vista
Windows XP
Windows 7
Berørte produkter